Huset set fra sydøst

Gaia typehus

Gaia – et familiehus på 150 eller 180 kvm.

Huset har fået dette navn, som er navnet på jordens gudinde og som symboliserer livets kredsløb på jorden.
Gode rumoplevelser med højt til loftet og udsyn til alle fire verdenshjørner fra fællesarealer placeret centralt i huset. Adskilte zoner der tilgodeser dagligdagens mange forskellige aktiviteter, uden at man generer hinanden.

Huset har gode lysforhold og godt indeklima.

Valget af materialer giver både huset og hele familien lov til at ånde. Spændende overflader med tegl og træ, snedkerfremstillet køkken og varme i gulvene.

Gaia er et familiehus, hvor bæredygtig livsstil hurtigt bliver en god vane. Ingen løftede pegefingre i hverdagen, fordi vi med husets udformning og indretning har gjort det let at leve bæredygtigt.

Naturen er både ødsel og gavmild, og derfor har vi installeret solceller på taget, så der er rigeligt af miljøvenlig strøm. 

Al belysning er kvalitets-LED, som i dag findes i hele farvespektret fra skarpt arbejdslys til varm og hyggelig belysning.

Huset er velisoleret og den rumvarme, der bliver brug for kan komme fra den energikilde, som er mest fornuftig at vælge, der hvor du placerer din bolig:

varmepumpe eller fjernvarme. 

Carporten er indrettet med praktisk affaldssorterings-system, plads til tøjtørring via vinden og familiens cykler. Det grønne tag tilbageholder regnvand og aflaster dermed det fælles kloaknet.

 

De overordnede fordele ved huset er blandt andet:

 

  • Arkitekttegnet kvalitetsbyggeri
  • Energiplus hus
  • Solcelleanlæg
  • Miljøvenlige kvalitetsmaterialer
  • Grønt sedumtag
  • Højt til loftet
  • Hemse i værelser
  • Snedkerfremstillet køkken og inventar
  • Gulvvarme i hele huset
  • Carport og miljøstation (affaldssortering)
  • Fast solafskærmning mod overophedning 

Opgave

Projektudvikling, Detaljetegninger

Klient

Udviklingsprojekt Mauhaus

Sted

Danmark

Status

Projekt ikke realiseret endnu.