Mauhaus har hjulpet ejerne af en landejendom mellem Jelling og Vejle med udnyttelse af stuehusets tagetage. Den tomme tagetage konverteres til bolig, så der etableres opholdsrum, værelser og bad/wc med udsigt over det smukke landskab. På nordsiden og sydsiden etableres nye frontispicer og kviste, der både forøger rumligheden på 1. sal og samtidig løfter hovedbygningens arkitektoniske udtryk.
Billederne viser den nye 1. sal, renoveringen af den eksisterende, østvendte længe og en ny moderne carport.