Bæredygtigt byggeri handler om rigtig mange parametre ud over byggeriets energiforhold, omend de i høj grad er relaterede hertil. I alle projekter analyseres og vurderes miljøpåvirkningerne ud fra livscyklusvurderinger og i hvilket omfang de påvirker miljøet i et lokalt og globalt perspektiv. De helt overordnede miljørisici i forhold til byggevarers udvinding og produktion indgår ligeledes i denne vurdering.

 

Projekterne skal tilrettelægges med en effektiv arealanvendelse in mente. Deres fleksibilitet og tilpasningsevne i forhold til ændrede behov skal tænkes ind i videst muligt omfang, så der opnås en konkret robusthed, -også kendt som resilience.

Bygningsrelaterede forhold vedrørende menneskelig komfort og social kvalitet udgør endnu et grundprincip i bæredygtigt design. Termisk komfort, luftkvalitet, akustisk komfort og visuel komfort er altafgørende designparametre og brugernes mulighed for styring af indeklimaforholdene skal være tilstede. Udearealernes kvalitet hænger også sammen med det menneskelige, sociale og rekreative potentiale, som kan blomstre når tryghed og sikkerhed for forskellige aldersgrupper er integreret i projektet.

 

Bygningers funktionalitet er uløseligt forbundet med øget tilgængelighed, der skaber et bredere og inkluderende civilsamfund. Mulighed og åbenhed over for nye typer køretøjer og gode forhold for cyklister bidrager til øget funktionalitet, bedre sundhed og mindre luftforurening. Bygningens funktioner skal imødekomme brugernes behov, og derfor skal de analyseres og defineres med største omhu.

Arkitektonisk kvalitet motiverer brugere og har derfor indflydelse på bæredygtige aspekter som lang levetid, god vedligeholdelse og høj grad af fleksibilitet. Kvaliteten har positiv afsmittende virkning på omgivelserne og kan i bedste tilfælde løfte et helt områdes identitet og sætte gang i en kvalitativ udvikling af et område.

 

De tekniske forhold er uløseligt forbundet med bygningens komfort, sikkerhed og robusthed. Uanset om de er bærende elementer i det arkitektoniske design eller nærmest usynlige, er deres tilstedeværelse afgørende. Brandsikring, lydforhold, klimaskærmens kvalitet og de tekniske systemers tilpasningsevne påvirker ophold i bygningerne og derfor kræver de særlig opmærksomhed.

Bygningers vedligehold, rengøringsvenlighed, bygningsdelenes egnethed i forhold til udskiftning, demontering, nedbrydning og genanvendelse er med til at reducere LCC (de bygningsrelaterede levetidsomkostninger) og følgeligt et mindre ressourceforbrug.

Med kvalitet i forberedelsen af projektet vil ovenstående delelementer af det bæredygtige design kunne optimeres. De gode intentioner skal integreres i udbudet og vægtes i ordretildelingen, eksempelvis også i forhold til social dumping.

Det er vigtigt af bygherren og brugerne instrueres i styring og vedligeholdelse af bygningen, så bygningens logik og intentioner udnyttes i videst muligt omfang.

Under udførelsen er det væsentligt at byggepladsforholdene og byggeprocessen understøtter de bæredygtige principper for byggeriet og der skal sikres løbende dokumentation af kvaliteten i udførelsen. Afsluttende skal der iværksættes en uafhængig kontrol af funktionen af bygningens installationer, som en del af udbudskontrolplanen. Det udførte skal selvfølgelig være overensstemmende med projektets oprindelige funktionskrav.

MAUHAUS anvender Graphisoft’s EcoDesigner STAR software, der konverter BIM-modellen til en BEM-model (Building Energy Model)
Allerede i skitsefasen kan designmæssige beslutninger efterprøves i en løbende proces.

Hvis der eksempelvis placeres et løvfaldende træ foran et vindue, vil energianalysen tage hensyn til effekten af solafskærmningen fra træets blade om sommeren og det energitilskud, som finder sted om vinteren, når bladene er forsvundet, vil ligeledes indgå i “årsregnskabet”
Variationer af klimaskærmens isoleringstykkelse kan afprøves løbende og effekten på det samlede energibehov, kan visualiseres øjeblikkeligt. Det giver overblik over totaløkonomiske konsekvenser og den automatiserede proces kan således kvalificere designbeslutningerne. Softwaren bestemmer ikke designet, men den giver arkitekten et designværktøj, der kan identificere og dermed minimere uhensigtsmæssige energiløsninger.

 

EcoDesigner STAR anvender StruSoft’s VIPcore kalkulationsoftware, der er i overensstemmelse med ANSI/ASHRAE Standard 140-2007, der er standardmetode til evaluering af bygningsrelateret energianalyse via computerprogrammer. Denne type energiundersøgelser definerer en overordnet standard vedrørende kvalitetssikring og simuleringsnøjagtighed. Størstedelen af de verdensomspændende, bæredygtige bygningscertificeringer som LEED, Green STAR, BREEAM, DGNB og CASBEE refererer til denne standard og nationale standarder, der opererer med dynamiske simuleringer, refererer ligeledes til denne standard.