Nybyggeri i Planetbyen på Uhrhøj i det nordvestlige Vejle. Bygherre ønskede en bolig med indbygget garage, forskudte planer, en opdeling i børneafdeling og voksenafdeling og et stort køkken med højt til loft og mulighed for mange gæster.
Opholdsstuen er forskudt en halv etage og tilvejebringer et afskærmet, privat ophold med mulighed for udsigt. Bygherre ønskede huset fuldmuret og kælderen skulle være i fuld højde med mulighed for etablering og værksted, vinkælder og kontor.